Trivsel i dansk elite ungdomsfodbold
Baggrund og projektræsonnement
Elitesport og tidlig specialisering starter tidligere og tidligere. Både i Danmark og internationalt er talentudvikling den nye kampplads for forbund og topeliteklubber på tværs af sportsgrene – dog særligt udtalt inden for holdsport som fodbold, håndbold og ishockey. Efterfølgende bliver børn og unge i eliteidrætten bønder i voksenspillet for store penge.
Øget præstationspres for alle børn/unge. Utilfredshed og dårligt psykisk helbred blandt børn og unge i Danmark er stigende.
- Der er et historisk højt pres på elitebørn/unge, som med træning 4-6 gange om ugen allerede fra 9-10 års alderen har meget lange, psykisk og fysisk krævende dage.
- De skal præstere på flere områder end “almindelige” børn og unge – praktisk talt hver eneste dag:
- De skal præstere i skolen
- De skal præstere og udvikle sig i deres sport, hvor de løbende vurderes allerede fra 9-10 års alderen
- De skal leve op til deres forældres forventninger
- De skal forsøge at etablere og vedligeholde venskaber både inden for og uden for deres sport
- På grund af smartphones er de udsat for sociale medier og tilgængelige 24 timer i døgnet, hvilket udgør et øget pres på deres tilstedeværelse og hermed også stressniveauer.
Vores rolle
Alle børn oplever udfordrende perioder. Vi mener at alle børn, udsatte som velfungerende, har ret til hjælp når disse perioder opstår. Derfor har vi valgt at indgå i en projektledende rolle for ‘Trivsel i dansk elite ungdomsfodbold’. Et forskningsprojekt der ledes i samarbejde med Divisionsforeningen, Syddansk Universitet og med FC Helsingør Talent som pilotpartner.
Projektet er et tre-årigt projekt der finansieres af almennyttige fonde. Kontakt os venligst for yderligere information og interesse.