Søg
Close this search box.

Tilføj din overskrift her

Samarbejde med Odense Universitetshospital om trivselsplatformen 'Find Ro'

Den stigende bevidsthed

Efter foranledning af Henriette Madsen direktør og stifter af Legeheltene, i 2021 henvendelse til H.C. Andersen Børne-og Ungehospital, OUH. Vi ønskede nemlig at gå i dialog med et af de mest fremsynede hospitaler i Danmark, om at udvikle et supplerende redskab til deres børnepatienter, med formålet om at hjælpe dem med at håndtere de svære følelser der kan opstå ved et besøg på hospitalet. Vores dataindsamling havde på det tidspunkt vist os, at alle børn i løbet af deres opvækst vil gennemgå forskellige medicinske procedurer, som f.eks. vaccinationer, behandling af sår, blodprøvetagning eller endda indlæggelse, og at over halvdelen af disse børn vil opleve at føle sig bange.

Som led i vores dataindsamling og analyse af behovet, studerede vi derudover også nøje Musicure’s succesfulde arbejde. Et determineret projekt som gik ud på at integrere eget produceret musik til formålet om, at reducere stress og skabe en beroligende atmosfære hos voksenpatienter indlagt på forskellige hospitaler, heriblandt OUH.

Med gode resultater fra dette og andre evidente forskningsstudier hvor Mindfulness værktøjer havde været brugt til at berolige med, var vi ikke i tvivl om at der også var et behov hos børnesegmentet på H.C. Andersen Børne-og Ungehospital, OUH.

Vejen mod ’Find Ro’ / Passionen for børnene

Udviklingen og integrationen af et nyt patienttilbud som ikke ligger inden for de konventionelle rammer, kræver frem for alt tid, passion og dedikerede menneskelige ressourcer. De ingredienser har været drivkraften i projektet fra dag ét, og er sammen med en uvurderlig sparring og hjælp fra en yderst dedikeret projektgruppe på OUH, grunden til at vi er der hvor vi er i dag. Rejsen har nemlig været lang, og da COVID-19 forsinkede processen yderligere, tog det os 8-9 måneder at nå til et færdigudviklet digitalt univers i en prototype med grafik, indhold, værktøjer og under navnet ’Find Ro’.

Siden september 2022 har vi testet Find Ro på Urologisk børneafsnit, hvor alle børn ved indledende konsultation med lægen eller sygeplejersken, har fået udleveret informationsmateriale med direkte link til universet. Vi har været så heldige at modtage fondsstøtte til projektets næste fase, og kan derfor nu udvide samarbejdet til at omfatte alle børneafsnit på H.C. Andersen Børne-og Ungehospital, OUH. I denne fase vil vi tilmed kunne give et sæt gratis høretelefoner til barnet, så vi sikrer at alle børn har mulighed for at tilgå Find Ro.

'Find Ro'

’Find Ro’ tager afsæt i metoder inden for Mindfulness. En kognitiv terapiform der fra to årtier siden fandt vej til vesten, og er siden blevet en global anerkendt metode til at regulere ’Amygdala’ hjernes følelsescenter og det parasympatiske – også kaldet ’ubevidste’ nervesystem. Derfor er netop denne tilgang særligt udvalgt til de følelser der kan opstå hos barnet når de besøger OUH. Indholdet i Find Ro er udviklet af fageksperter* og målrettet patienter i alderen 3-12 år. For at sikre en optimal brugervenlighed er universet delt op i de tre kategorier drømmerejser, beroligende musik og åndedrætsøvelser. Drømmerejser der guider barnet til at bruge sin fantasi og forestillingsevne til at flytte fokus fra ubehag og svære følelser, til den beroligende musik, som via lavfrekvente Alpha lydbølger, er med til at stimulere det parasympatiske nervesystem. Den tredje metode der indgår i nuværende version af ’Find Ro’ er åndedrætsøvelser. Når barnet besøger hospitalet, vil vi se at nogle ankommer med en øget spændthed og måske endda forhøjet niveau af stress. I en stresset situation vil kuldioxiden i lungerne samt stress hormoner som noradrenalin og Kortisol stige. Er tilstanden vedvarende, vil energien sænkes og barnet vil sandsynligvis opleve mindre energi og overskud til håndtere hospitalsoplevelsen. Vi vil derfor rigtig gerne lære dem hvordan de kan bruge åndedrætsøvelserne til at regulere disse processer med.

Det er vores mission at gøre ‘Find Ro’ tilgængelig for alle landets hospitaler.

Scroll to Top

Hent Cosmo Child

Tilmeld dig vores nyhedsbrev